Få mere at vide…

Undgå svindel på boligmarkedet

‘Lyder det for godt til at være sandt? Så ER det nok også netop det!’

 

Svindel med lejeboliger er desværre hverdag i Danmark, og bagmændende går oftest efter uerfarne studerende, der hurtigt skal skaffe sig tag over hovedet inden studiestart. Det skaber – i sær i de større byer, hvor presset på boligmarkedet et størst – gunstige vilkår for boligsnydere, der franarrer uskyldige penge for eksempelvis lejeboliger, der enten ikke findes eller som der kræves penge for at få adgang til.

Som en hjælp til at undgå at blive en af de uheldige, der falder i kløerne på boligsvindlerne, har jurist og ejer af Juristerne/Lejerens Jurist, Johan Lisberg, samlet nedenstående råd.

  • Kend ejeren inden du betaler depositummet eller den forudbetalte leje. På www.boligejer.dk kan du fremsøge oplysningerne på ejeren af lejemålet. Vedkommende er typisk en privat person, en virksomhed eller et selskab.
  • Mød udlejer og se lejemålet inden du indgår aftaler, underskriver lejekontrakten eller betaler depositum/forudbetalt leje.
  • Betal ikke pengene kontant eller via unormale bankforbindelser, eksempelvis via WesternUnion.
  • Få en kvitttering for din betaling af depositum eller forudbetalt leje.
  • Lyder boligannoncen eller vilkårene for boligen for gode til at være sand? Så ER det nok også netop det!
  • Undlad at betale “penge under bordet”, dusør for at få en bolig eller ‘gebyrer’ for eksempelvis at få adgang til at se en lejlighed, for ‘administration’ eller for at modtage en kopi af en lejekontrakt.
  • Nogle vil sige ‘at gode råd er dyre’ – det er omvendt ofte en bekostelig affære i stedet at begå fejl, for eksempelvis ved indflytning, der for de flestes vedkommende er en af de største økonomiske investeringer i livet! Kend dine rettigheder ved indflytning. Lad dig rådgive juridisk eller få Juristerne til at gennemgå lejekontrakten – fx inden du skriver under eller inden for de første 14 dage af lejeforholdet.

Har du behov for rådgivning, sikring ved indflytning eller bistand i en verserende sag, er du velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular for en uforpligtende dialog om din sag.