Trine og og Kasper Kjær fra Aalborg henvendte sig på baggrund af en sag, hvor udlejer i forbindelse med parrets fraflytning fremsatte en række urimelige krav. Kravene fra udlejer løb op i mere end 15.000,00 kr.
Trine og Kasper var faktisk fraflyttet, fordi der i lejemålet var flere og væsentlige mangelforhold, der aldrig var blevet udbedret af udlejer – og nu stod der endda en potentiel stor efterregning og ventede parret.
Vi overtog korrespondancen med udlejer, gennemgik lejeforholdets faktiske forhold og nedsatte berettigede krav, på Trine og Kaspers vegne. Da der i forbindelse med udlejers afleveringsforretning var begået en række alvorlige juridiske fejl, lykkedes det – efter forhandling med udlejer – at nå til enighed om en samlet tilbagebetaling af kr. 40.000,00 til Trine og Kasper. Parret havde i forvejen indbetalt kr. 34.500,00 i depositum, men kom altså fra lejeforholdet i økonomisk god behold.