Vi er uddannede jurister, specialiseret i lejeret og vi har års erfaring med håndtering af lejeretlige sager for både lejere og udlejere. Vi håndterer sager ved Huslejenævn, Beboerklagenævn og boligretten, ligesom vi bistår beboerrepræsentationer.
Lejerens Jurist er en selvstændig retshjælp under Juristerne.dk, der ejes af cand.jur., Johan Lisberg Jensen. Der er ikke tilknyttet studerende eller andre uden juridisk kandidatuddannelse. Som medlem hos Juristerne håndteres din sag således udelukkende af kompetente, faguddannede specialister i lejeret.
Juristerne har en fast tilknyttet byggesagkyndig, bygningsingeniør Arne Sørensen, der benyttes som ekstern konsulent til særligt lejeretlige opgaver. Arne har årtiers erfaring inden for boligområdet, herunder arbejde med e-mærker, tilstandsrapporter, byggesagkyndig gennemgang af fast ejendom m.v. Samarbejdet betyder, at Juristerne til enhver tid kan sikre, at klienter i lejeretssager og sager om fast ejendom, kan indhente relevant og effektiv bistand, som ellers ligger uden for Juristernes fagområde, og i øvrigt til en konkurrencedygtig pris. Arne Sørensens oplysninger kan ses under ‘Referencer’.
Juristerne bestræber sig på at være alle-mands-sagføreren, der hjælper både hurtigt, kompetent og professionelt. Vi ønsker at tilbyde juridisk bistand og rådgivning i øjenhøjde og til priser, hvor alle kan være med. Det er os, der tager ”småsagen”, som det dyre advokatfirma, ikke ønsker at tage, eller som det ikke kan svare sig at hyre.
På det lejeretlige område er det Juristernes målsætning at blive lejerens foretrukne samarbejdspartner.