Vi deltager ved både ind- og fraflytningssyn
Har du behov for bistand ved ind- eller fraflytning kan du, som medlem, altid modtage juridisk rådgivning herom. Vi tilbyder imidlertid også – som tilkøbsmulighed – at deltage ved ind- eller fraflytningssynet.
Både ind- og fraflytningssynet spiller en væsentlig rolle i lejeforholdet. Et grundigt og kompetent håndteret indflytningssyn kan sikre dig mod ubehagelige overraskelser undervejs i lejeforholdet, og du kan samtidig sikre dig mod at skulle hæfte for skader, mangler eller øvrige forhold, der måtte eksistere ved din indflytning.
Fraflytningssynet er, for mange lejeres vedkommende, et besværligt og ømtåleligt møde med udlejer eller dennes repræsentant, hvor det kan være vanskeligt at skære igennem. De fleste er også klar over, at flyttesynet drejer sig om mange tusinde kroner, men er samtidig usikre på metoden for synet og hvilke rettigheder/forpligtelser, der gælder for parterne.
Vores rolle ved synet afklarer vi i fællesskab ved et indledende møde. Herefter deltager vi aktivt i synet, og håndterer de forhold, du ønsker. Vi undersøger naturligvis dit lejeforhold grundigt og vi rådgiver dig om dine rettigheder, forpligtelser og særlige forhold, der måtte gælde for lejeforholdet.
Geografi og pris
Vi har særlig stor erfaring med deltagelse ved fraflytningssyn, og vi tilbyder vores hjælp i hele landet. Vi har således deltaget i både ind- og fraflytningssyn i alle større byer, men har også erfaring med syn i mindre byområder og i landejendomme.
Priser for deltagelse i ind- eller fraflytningssyn er følgende:
For ikke-medlemmer:
- Deltagelse i indflytningssyn: kr. 2.850,00 + aftalt kørselsgodtgørelse.
- Deltagelse i fraflytningssyn: kr. 2.850,00 + aftalt kørselsgodtgørelse.
For medlemmer:
- Deltagelse i indflytningssyn: Maksimalt kr. 1.950,00 + aftalt kørselsgodtgørelse*
- Deltagelse i fraflytningssyn: Maksimalt kr. 1.950,00 + aftalt kørselsgodtgørelse*
*Prisen afhænger bl.a. af timeforbrug ved kørsel, forberedelse og sagens konkrete omstændigheder, men kan maksimalt udgøre kr. 1.950,00 for medlemmer. Den forudgående aftalte kørselsgodtgørelse er normalvist kr. 4,42 pr. kørt km., men kan være aftalt lavere. Den samlede pris aftales altid forudgående, og der kan indgås særlige tilbud om muligt.