Står du i den situation, at du skal ud at din lejlighed og derfor skal opsige dit nuværende lejemål? Vi bliver ofte kontaktet af lejere med spørgsmål om opsigelsen og reglerne for, hvordan det skal ske. Skal det ske skriftligt? Hvad er mit opsigelsesvarsel? Vi har lavet en lille guide til vores brugere omkring de vigtigste regler, når man skal opsige sit lejemål.
Generelt
Som lejer har du fri adgang til at opsige en lejeaftale. Dette gælder dog ikke, hvis du har indgået en aftale om tidsbegrænsning eller uopsigelighed. Dette gælder heller ikke, hvis du er gift. I det tilfælde kan der nemlig ikke opsiges uden din ægtefælles samtykke.
Tidsbestemte lejemål ophører automatisk den dag, der er anført i lejeaftalen. Udgangspunktet er, at tidsbestemte lejeaftaler er uopsigelige. Dette kan dog fraviges ved at aftalte dette i lejekontraktens § 11
Formkrav til opsigelsen og varsel for opsigelsen
Typeformularen opstiller et skriftlighedskrav. Derfor kan din opsigelse ikke ske mundtligt, men skal være skriftlig. Det er altid en god ide at være udtrykkelig i din opsigelse. Vi anbefaler, at du skriver dit navn, adresse på lejemål, dato for den ønskede fraflytning, dine bankoplysninger (til tilbagebetaling af depositum eller rest af depositum) og din kommende, nye adresse.
Opsigelse af lejligheder sker med 3 måneders varsel, det samme med opsigelse af et hus, mens opsigelse af et værelse sker med 1 måneds varsel. Vær dog opmærksom på, at der kan aftales andre varslet i din lejekontrakts særlige vilkår i § 11. Vær også opmærksom på, at opsigelsen er gældende fra, at den er modtaget af udlejer. Vil du fraflytte en lejlighed fx den første juni, skal opsigelsen være modtaget allerede inden udgangen af februar, da du med tre måneders varsel vil hæfte for marts, april og maj måned.
I perioden fra, at du har opsagt lejeaftalen og til at du er fraflyttet, er du fortsat berettiget at få hjælp af udlejer, som du plejer, mens du selv er forpligtet fx at betale husleje, som du plejer.
Du skal betale husleje frem til udløbet af lejeperioden.